Jobansøgere afkrævet deres Facebook-login
I den lille by Bozeman i Montana, USA er jobansøgere til en stilling i bystyret blevet bedt om at oplyse deres logins til bl.a. Facebook, MySpace m.fl. i ansøgningsskemaet.
Denne radikale fremgangsmåde i forbindelse med rekruttering har medført en storm af protester imod bystyret, der er blevet oversvømmet med opkald og e-mails fra vrede borgere.
I første omgang valgte bystyret at forsvare deres procedure med argumenter om, at hensigten med den grundige kontrol var at undgå, at de f.eks. ansatte en børnemishandler i bystyret. Denne fejl kunne – ifølge bystyret – undgås ved at opnå en større indsigt i ansøgernes private forhold.
Men den praksis fik et væld af organisationer til beskyttelse af privatlivet til at rette skytset mod administrationen i Bozeman. Da det samtidig blev nævnt, at det direkte var imod Facebook´s brugerbetingelser at give sit brugernavn og kodeord til andre, måtte Bozeman´s bystyre til sidst kapitulere, droppe deres fremgangsmåde samt offentligt undskylde deres handlinger.
Only in America?
Kilde: Cnet.com
![]()
